And i Römertopf med fantastisk sauce

Du skal da have andesteg her til Mortens aften, ikk´? Vi snød lidt og lavede det i weekenden, men vi holder fast i traditionen, for det er vigtigt. Denne udgave af andesteg er fantastisk. Det giver en virkelig lækker sauce (gudesauce, som min datter kalder det). Anden er lækker saftig og med sprødt skind. Vi havde gæster den aften og de roste også andestegen. Jeg prøvede at tilberede andestegen på en anden måde, end jeg plejer. Det kom i Römertopf, hvilket gjorde det nemt, men bestemt også meget lækkert. Jeg lavede også fyldet på en anden måde. Men det var nu ikke helt selvvalgt. Jeg havde nemlig glemt at købe svesker, så jeg måtte tænke alternativt. Heldigvis  havde jeg en pose abrikoser. Og nu bruger jeg aldrig svesker igen. For første gang blev fyldet spist op;-)

En af de bedste ting med and, er at det er super sundt. Fyldt med en masse godt fedt og proteiner. Og hvis man dropper de hurtige kulhydrater til, så er man på rette vej. Vi fik bare salat til. Men prøv med dampet blomkål, bagt blomkålsmos, de sprøde blomkålsfritter eller noget helt andet. Der er heldigvis massere at vælge imellem 🙂

 

Flot og saftig andesteg. Klar til at blive skåret ud.

 

Saftig, mør og bare lækker andesteg. Med fantastisk sauce og salat til. Saucen er virkelig det hele værd 😉

(Visited 79 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *