Ristaffel

Ristaffel er sådan en gammeldags ting, som jeg husker fra min barndom (70érne), men det betyder ingenting. Ristaffel er nemlig en sjov og hyggelig ting. Og så smager det skønt. Her kan du se hvordan du kan lave det i en Low Carb udgave.

Vi elsker at lave det her i familien. Det kan laves sundt og alle kan selv vælge hvad de vil spise. Vi sidder længe over det, griner, snakker og pjatter. Vi griner især af at jeg nok bare aldrig lære at spise med de pinde 😉 Børnene er faktisk blevet ret gode til at spise med pinde efterhånden. Jeg har købt sådanne nogle begynder pinde (der sidder sammen) i Tigerbutikken, og de er et hit. Jeg har i øvrigt også serveret ristaffel for gæster og det er altid et hit. Mad der samler – også selvom det er total 70ér menu 😉

Dette indlæg er mere ment som inspiration og for at vise hvor let og enkelt man lave en rigtig hygge middag 🙂

 

Forslag til Ristaffel

Vi har altid en masse skåle med diverse lækre grøntsager og tilbehørs ting. Her er nogle af forslagene

små omeletter
kokosflager
peberfrugt
majs
minimajs
champignons
ærter
rosiner
peanuts
kogte grønne bønner
ananassalat af spidskål, gulerødder, ristet sesam. Med en dressing af saften fra en clementin og lidt olie.

Se flere forslag her


Blomkålsris må der til. Som en af de få ting der bare SKAL 😉


Friske forårsruller er altid et hit. De er sjove at lave og smager rigtig godt.


Disse Sprøde forårsruller synes jeg smager fantastisk og de hører næsten med til ristaffel 😉


Jeg kan godt lidt at bikse et par sammenkogte retter sammen. Denne Kylling i peanutbutter sauce er et godt bud


Kinesisk svinekød med blomkålsris kunne også være et godt bud.

Eller hvad med en gang Asiatiske fiskespyd ? De er altid et hit 🙂

Det var mine forslag til en rigtig skøn Ristaffel. Du kan jo helt frit sammensætte din helt egen ristaffel og gøre det til en succes hjemme hos dig 🙂 God fornøjelse.

.

(Visited 248 times, 1 visits today)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *